Kryds, og det københavnske venstresving

Du drejer ikke til venstre, som en bil gør. I stedet cykler du lige over krydset, stopper i det modsatte hjørne, drejer cyklen halvfems grader mod den nye retning og venter på det lys. Det hedder et venstresving i to tempi - eller "det københavnske venstresving" - og det findes, fordi det at flette en cyklist over to vognbaner med biltrafik for at nå en venstresvingsbane er præcis den manøvre, folk bliver dræbt af. Når du har gjort det én gang, sidder det fast.

Rødt betyder stop, for cyklister præcis som for bilister. Højresving for rødt er kun tilladt, hvor du kan se et skilt, der tillader det - et lille blåt skilt med en cykel og en pil. De fleste kryds har ikke et. At køre over for rødt er blandt de hyppigst udskrevne bøder til cyklister i denne by, og politiet håndhæver det på helt almindelige hverdagsmorgener, ikke kun under kampagner.

I et lyskryds finder du som regel en stoplinje for cykler, der ligger foran bilernes. Brug den. Den placerer dig, hvor bilisterne kan se dig, i stedet for i den blinde vinkel ved siden af en kølerhjelm, og den lader dig komme igennem krydset, før biltrafikken sætter i gang.

Blå felter malet tværs over et kryds markerer, hvor din vej krydser et køretøjs. De viser dig linjen; de rydder den ikke for dig. Og i små kryds helt uden skilte, lys eller afmærkning har du vigepligt for trafik fra højre - samme regel som for biler. Grønt lys betyder, at lyset er grønt, ikke at krydset er tomt: en bilist, der allerede er i gang med at dreje foran dig, skal stadig have lov at komme igennem.